Kørte fra St. Louis kl.8.15 mod Nashville. Jørgen er sikker på han har set en prærieulv (kørt over) jeg må tilstå, at jeg ikke umiddelbart kan identificere en sådan, for mig lignede det en ræv. Landskabet er utrolig frodigt med løvskove, men også cypres og taks, og Caprifolie vokser vildt overalt i træer og buske. (kan godt forså det er så frodigt, her er ca 25 gr. og masser af regn)På grænsen mellem Kentucky og Tennessee blev himlen ekstrem mørk, det virkede lidt uhyggeligt, jeg tænkte straks på alle de "thunderstorms warning og tornado warning" som vi konstant hører om, og pludselig stoppede radioen med at spille musik og et advarselssignal lød, efterfulgt af en stemme der sagde en masse bl.a. warning warning. Det lynede kraftigt og pludseligt begyndte det at bæse op samt regne kraftigt, trafikken gik helt istå, det varede ca. 5 min. så stilnede det af, og vi kørte fra ved den første afkørsel, vi trængte lige til et lille hvil og en god kop kaffe. Ca. 1 t. efter fortsatte vi, men vi havde kun kørt i ½ t. før det hele gentog sig. Kl. 14.30 nåede vi vores hotel i Nashville. Vi har besluttet at vi ikke går uden for en dør før i morgen (de fortæller at der vil komme 2 nye uvejr/fronter indover indenfor de næste timer). Heldigvis har vi fået et værelse på 5. sal med fin udsigt ind over byen, og vi kan sidde lige så stille og nyde de fantastiske flotte lyn der konstant er. Godt vi også har vores pc. med, så kan vi lige holde os lidt opdateret hjemmefra Danmark, og ellers er der både en restaurant og en bar med underholdning på hotellet.
Lige et par billeder af uvejret, det ene er ind over nashville.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar